Uncategorized @da
14. juli 2020 · 2 min
Ny varmepumpe til Brædstrup Fjernvarme
Stor varmepumpe nedbringer brugen af naturgas med 80%
Innoterm som er blevet en del af Exodraft energy, er totalentreprenør på det 5,6 MW store luft-vand varmepumpe projekt, som installeres hos Brædstrup Fjernvarme. Fjernvarmeværket producerer ca 86% grøn fjernvarme, og vil med det nye anlæg fra Innoterm kunne reducere CO2-udslippet med yderligere 5000 tons/år.
Test og opstart af anlægget forventes i gang efter sommerferien, og direktør Michael Boel Olesen fra Innoterm er begejstret for såvel projektet som samarbejdet med Brædstrup Fjernvarme. “Vi er stolte af at kunne bidrage til en grønnere varmeforsyning med vores varmepumper. Innoterm er i en enorm teknologisk udvikling, og projekter som dette i Brædstrup er med til at holde os på tæerne i forhold til at udvikle endnu flere løsninger til gavn for miljøet mange år fremover”, siger han.
Exodraft energy